Nye kvalitetskabler på det danske marked

oprettet d.

DKT A/S  & Teledan-Witronic A/S skifter kabelleverandør fra Cavel til Ören.

Efter mere end 20 års samarbejde, og efter moden overvejelse, så har vi valgt at skifte kabel-leverandør fra Cavel til Ören. Som et traditionsrigt selskab med mere end 40 år i branchen, sætter vi stor pris på nære relationer med både kunder og leverandører. Men, vores primære formål vil altid være at tilbyde det absolut bedste produktprogram, og dette formål vil vi naturligvis altid sætte højest.

 
Vi har desværre oplevet flere uacceptable udsving på kvaliteten fra Cavel, og derfor været nødt til at tage konsekvensen af dette. Disse oplevelser, samt manglende fokus på produktudvikling, har resulteret i at vi var nødsaget til at skifte til en anden producent. Efter grundige undersøgelser og test af produkter fra forskellige leverandører, så har vi fundet præcis det vi søger hos Ören. Samtidig fandt vi også en producent der havde fokus på udvikling, så vi også i fremtiden kan sikre vores danske og udenlandske kunder en stabil forsyning af kvalitetskabler. 


Ören har produceret kvalitetskabler siden 1979, og er kendt for deres høje produktkvalitet og fokus på detaljen, som også er vores mantra i DKT. Ören har samtidig været leverandør til Teledan-Witronic samt vores søsterselskaber i Tyskand, Anedis og Braun Telecom, i mere end 10 år, og de var dermed allerede ”en del af familien”.


Kablerne er naturligvis godkendt af både TDC og Stofa, og findes allerede på lager. Vedlagt er en brochure med et overblik over produkterne samt data. Dette findes naturligvis også på vores web. 

 

Såfremt I har spørgsmål, skal I være velkomne til at kontakte mig. 

 

Med venlig hilsen
Bo Jensen
CSO, Head of Sales
DKT A/S

Links

Nyt kabel katalog

Konverteringsliste fra Cavel til Ören


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar